Spring til indhold

TENUTA VALDIPIATTA – ØKOLOGISKE VINE FRA MONTEPULCIANO

|

Vi har netop sagt: ”a Pristo” (på gensyn) til Miriam Caporali og hendes mand Giolio efter et par spændende dage hvor de har besøgt os her i Aalborg.

Miriam står i spidsen for dette økologiske vineri – som producerer nogle af de bedste Vino Nobile di Montepulciano, især hvis man søger efter Nobile vine som disse oprindeligt blev produceret. Modtagelsen af vinene fra Tenuta Valdipiatta til vores premiere smagninger vidner da også om at vi ikke har taget fejl – Vi er overvældet over den start dette vinhus har fået her hos Quist Wine.

2016-05-10 16.06.18

I Maj måned på vores vin tur til Montepulciano og Cortona fik vi aftalen med Miriam og Tenuta Valdipiatta i hus, så vi er nu importør og forhandler af deres pragtfulde vine her i Danmark. Forud var også gået et par år, med at lede efter en producent som producerer Vino Nobile di Montepulciano vine efter de oprindelige traditioner – hvilke giver disse ædle vine både kvalitet og elegance.

Vi har flere gange smagt og drømt om netop dette vineri. Med stor hjælp fra nogle af vores italienske venner i Montepulciano blev vi talt varme overfor Miriam og hendes fader Giulio som ejer Tenuta Valdipiatta.

Miriam var herefter ikke sen til at forslå, at hun gerne ville besøge os og hjælpe os i gang med at præsentere vinene overfor vores danske kunder, så vores forventninger var  store til vores 2 premiere smagninger med vinene fra Valdipiatta her hos Quist Wine.

 

2016-06-14 19.40.14

Heldigvis havde de deltagende gæster til vinsmagningerne, første aften hos Jyske Bank på Nytorv og anden aften hos Quist Wine, samme smag for gode vine. Vores to første smagninger var så stor en succes, så selv Miriam var overrasket over denne flotte modtagelse.

Det er allerede aftalt at hun kommer igen i slutningen af november, hvor vi sammen vil gentage vores vinsmagninger med disse fantastiske vine fra økologiske Valdipiatta.

Kan du ikke vente til november med at smage disse vine, kan du allerede finde dem på vores webshop og starte din egen test af vinene.

 

Vino Nobile di Montepulciano – sværvægteren i Toscana

Montepulciano hvor disse ædle vine bliver produceret ligger i det centrale Toscana, på en kalksten højderyg 605 meters højde over havet, og ca. 124 km sydøst for byen Firenze. I dag er der 76 vinproducenter i Consorzio Vino Nobile di Montepulciano som i dag producerer vinene på i alt 1200 hektar vinmarker.

Man har produceret vine her siden år 789, mens navnet Vino Nobile di Montepulciano først blev opfundet i 1930. Vino Nobile di Montepulciano var da også den første vin som fik status som DOCG vine i 1966. Kravet til en vin med betegnelsen Vino Nobile er, at den skal indeholde mindst 70% Prognolo Gentile (synonym for Sangiovese), den resterende most skal være 10 – 20% Canaiolo Nero, men resten kan være druer som Mammolo, ligesom  flere af modernister i Consortiet sværmer til druen Merlot.

2016-05-10 16.04.54

Man deler i dag de 76 vinproducenter op i traditionalisterne og modernisterne, hvor modernisterne benytter mere og mere druen Merlot i deres Vino Nobile. Tenuta Valdipiatta hører derimod til traditionalisterne, hvor Merlot bandlyst.

Så er man til Vino Nobile vinene som de oprindeligt blev produceret kan man roligt gå i lag med Valdipiatta vinene og få en god vinoplevelse.

 

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til butikken
      Beregn forsendelse