Spring til indhold

Borgo La Gallinaccia, Franciacorta – Italienske bobler på Champagne niveau

|

Quist Wine har netop modtaget et lille parti af lækre mousserede vine fra organiske Borgo La Gallinaccia, Franciacorta, men hvad ligger der bag disse liflige italienske bobler og hvor ligger Franciacorta egentligt?

Italienerne kan også være med når det gælder mousserende vine på Champagne niveau. Området hvor disse prestigefulde vine produceres hedder Franciacorta. Dette, for mange ikke italiener, ukendte område ligger i Norditalien, omkring Brescia øst for Milano.

images-17

Det kølige klima som bjergene skaber, sammen med en mineralrig stenet kalkstensjord gør, at man i dette område kan fremstille fantastiske elegante mousserende vine. Den første mousserede vin produceret i Franciacorta så dagens lys så sent som i 1961, og som ledte til at Franciacorta i 1996 fik den højeste italienske kvalitetsstatus DOCG.

Vinene laves på Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Bianco, efter den traditionelle champagne metode, hvor anden gæringen sker på flaske. Dog er lovgivningen faktisk skrappere end i Champagne området på en del punkter. Høstudbyttet må maksimalt være på 100 hl mod 150 hl i Champagne, ligesom vinen skal ligge på bærmen i mindst 18 måneder, mod kun 15 i Champagne. Den største forskel på Champagne og Franciacorta er dog, at produktionen er på bittesmå 15 millioner flasker mod mere end 300 millioner champagne årligt.

 

Borgo La Gallinaccia er en af områdets klassiske og mindste vinhuse i Franciancorta. Matteo Gazziero og familien har drevet denne lille vingård siden 1998. Den familie drevne vingård har Champagne som deres rollemodel, sammenholdt med deres store passion for udelukkende at producere de allerbedste vine.

borgolagallinaccia1

I dag ejer Borgo La Gallinaccia 3 hektar vinmarker, hvoraf flere af parcellerne er nogle at de bedst beliggende i hele Franciacorta området. Markerne dyrkes efter bæredygtige principper, ingen maskiner eller kunstgødning her, og druerne høstes først med hånden, når de enkelte marker er klar, hvilket selvfølgelig giver mange høstdage, men høj kvalitet på vinene.

Parcellerne gæres hver for sig og delvist på egefade. I maj og juni efter høst smages mosten i de enkelte fade, og den endelige sammensætning stikkes.  Vinene aftappes herefter direkte på de enkelte flasker, inden anden gæringen, som skaber boblerne i vinene. Hos Borgo La Gallinaccia lagrer vinene på bærmen i mindst 3 år, men dette er langsomt stigende til 4 år. Den endelige dosages variere lidt fra år til år, men ligger omkring 6 g/L og for deres Franciacorta Non Dosato helt nede på 1,8 g/L, og foregår som de seriøse champagner på de klassiske pupitres og per håndkraft.

I dag producerer Matteo Gazziero og hans familien kun omkring 20.000 flasker Franciacorta vine årligt,  hvoraf 90% af produktionen sælges i Italien. Resten eksportres til Rusland, Schweiz, Tyskland og nu har vi her i Danmark også fået muligheden for at smage disse vine som er på niveau med Champagne.

Har du lyst til at smage og erhverve dig disse Franciacorta vine, finder du dem hos QUIST WINE SHOP´N SHOP, hos Aurum79 i Slotsgade 4, Aalborg, eller hos BUTIK KALSTRUP i Blokhus.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til butikken
      Beregn forsendelse