UNIK AMARONE VINSMAGNING
796,00 kr.
Enestående Amarone smagningen med 10 ældre vine
8 på lager
Beskrivelse
Oplev noget helt særligt – vi har fået fingrene i en eksklusiv samling af modne Amarone della Valpolicella vine, som vi glæder os til at dele med jer.
Denne aften inviterer vi på en unik vinsmagning, hvor du får mulighed for at smage 10 nøje udvalgte Amarone vine fra forskellige vingårde og årgange. Her får du en sjælden chance for at opleve, hvordan disse kraftfulde vine udvikler sig med tiden.
Vi skal smage Amarone fra 1999, 2003, 2004, 2005, 2006, 2008, 2011 Riserva samt en meget sjælden Ricioto årgang 2001
Med alderen transformeres Amarone fra intens frugt til dybe, komplekse nuancer af tørret frugt, nødder, læder og tobak. Garvesyren bliver blødere, og vinene fremstår mere elegante og raffinerede – en oplevelse for den seriøse vinelsker.
Vi sørger naturligvis for korrekt dekantering flere timer i forvejen, så vinene viser sig fra deres bedste side. Til smagningen serveres også udvalgte snacks, der komplementerer vinene.
Da der er tale om ældre vine, skal det bemærkes, at variation kan forekomme – enkelte vine kan vise tegn på oxidation eller prop, hvilket er en naturlig del af oplevelsen med modne vine.
Pris: 995,- kr. pr. person
Der er kun 15 pladser til denne eksklusive smagning – og de bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet
_________________________________________________________________________________________-
Praktisk:
Din ordrebekræftelse fungerer som billet. Er I en gruppe der ønsker at sidde sammen, anbefaler vi at I køber billetterne samlet. Har I købt separat, men ønsker at sidde sammen, bedes I venligst give os besked på forhånd, gerne på mail. Quist@quistwine.dk.
Bemærk, at billetter ikke refunderes. Hvis du bliver forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads til en anden.
Vigtigt: Du skal være mindst 18 år for at deltage.
