Luk menu

Ferie i Toscana

slide1



Kunne du tænke dig at holde ferie i skønne Toscana med udsigt til det smukke bakkende landskab, mellem vinmarker og tæt på flere at vores vinproducenter i området?

Via Della Stella, er vores udgangspunkt når vi besøger Toscana og vores vin producenter. Stedet er en smuk italiensk landejendom som ligger I det sydøstlige Toscana, midt mellem vinmarker med en storslået udsigt over det bakkende terræn med pinjetræer, og til de omkring liggende vinbyer, Montepulciano og Cortona. Der er desuden kun lidt over en times kørsel til Firenze og lidt over to timer til Rom.


Denne historiske og nænsomt renoverede ejendom er bygget i slutningen af det 17. Århundrede på antikke ruiner, og sporene fra århundredernes gang er stadig intakte. I haven er der anlagt en lækker swimmingpool, hvor man kan tage en dukkert og slappe af i smukke omgivelser med udsigten til Montepulciano.

Der er i alt 9 lejligheder, som alle er indrettet med stue med køkkenhjørne, minimim et dobbeltværelse med bad og bruser og en lille privat have. Dertil har alle lejligheder satellit-tv, og der er adgang til swimmingpoolen.


Vi vil gerne være jer behjælpelig med kontakten til Via delle Stella, ligesom vi ved at stedets ejer, Chiara Vinciarelli, vil være en god vært under jeres ophold og hjælpe, hvad enten det er kontakt til nogle af de omkringliggende vingårde, besøg hos de mange lokale restauranter eller andre seværdigheder som Toscana er så rig på.

Indtil du selv skal besøge Toscana og nogle af de spændende vingårde som dette område oser af, kan du jo teste nogle af vinene hos Quist Wine


God fornøjelse

Kontakt os for nærmere information